Bevægelsen
Et modigt, skabende og trygt fagfællesskab og bevægelsesmiljø, rodfæstet i den psykomotorisk terapeutiske faglighed og iværksætteri. Vi arbejder for at skabe rum for fri, kropsligt forankret og præstationsfri bevægelse for alle kroppe og hjerner.
Events list
Bevægelsen er en frivillig forening og fagligt fællesskab for alle der er nysgerrige på fri bevægelse og forbindelsen mellem krop, psyke og det sociale liv. Foreningen har rødder i iværksætteri og den psykomotorisk terapeutisk faglighed og bygger på kernen - at krop, psyke og det sociale system vi er en del af - er én sammenhængende helhed.
I Bevægelsen bruger vi denne faglighed som fundament for de fællesskaber, events og initiativer vi skaber sammen – til gavn for alle der vil bevæge sig, skabe og samarbejde.
Foreningen er for alle, og er grundlagt af psykomotoriske terapeuter, som er sundhedsfaglige professionsbachelorer, der arbejder helhedsorienteret med mennesker på tværs af alder og baggrund. Fagligheden kombinerer kropsbevidsthed, bevægelse og psykologisk indsigt – og fremmer selvregulering, trivsel og relationsdannelse.